Mazda CX-30 til omgående levering

22 november 2021

I en tid med leverings vanskeligheder hos mange bilforhandlere på grund af manglen på komponenter såsom mikrochips er der gode nyheder hos Karvil Biler, der sælger Mazda i Odense SV og Fredericia. Her kan man nemlig købe eller lease en ny Mazda CX-30 mildhybrid og få den leveret med kort leveringstid.

En af de mest populære Mazda modeller

Mazda CX-30 er en såkaldt crossover SUV og en af de mest populære Mazda-modeller. Den fremhæves normalt for sit design, køreegenskaberne, de kraftige motorer og det omfattende standardudstyr.

Ifølge Raghid Zidan, der er salgschef hos Karvil Biler, Fredericia i Mazda, er det dog ofte noget helt andet, kunderne lægger mærke til, når de sidder i en Mazda CX-30 for første gang, nemlig fornemmelsen af kvalitet og luksus. ”Fornemmelsen af kvalitet er ikke noget, man kan læse sig til i en brochure”, siger Raghid. ”Derfor opfordrer vi altid vores kunder til at tage sig god tid til at opleve de lækre, bløde materialer i kabinen, det gennemførte design og den uovertrufne samlekvalitet, før vi fortæller om bilens mange andre kvaliteter”.

Eksklusiv kabine

Materialevalget og det overordnede design er imidlertid ikke alene udslagsgivende for, at kabinen i en CX-30 føles eksklusiv. Den overskuelige instrumentering og intuitive betjening bidrager i lige så høj grad til fornemmelsen af luksus – ganske enkelt fordi man distraheres mindre, når man kører, og derfor kan slappe mere af. Det er også grunden til, at alle Mazda CX-30 er udstyret med et avanceret head up-display, der viser alle de vigtigste informationer om kørslen direkte i forruden.

Vælg mellem to stærke motorer

Til Mazda CX-30 kan man vælge mellem to stærke 2.0-liters benzinmotorer med henholdsvis 150 hk og 186 hk. De er udstyret med mildhybrid-teknologi, der gør dem meget brændstofeffektive, og kan kombineres med en 6-trins manuel eller automatisk gearkasse.

På motorsiden er bundniveauet altså meget højt, og det samme gælder i høj grad for udstyret. Selv laveste udstyrsniveau, Sense, inkluderer blandt andet førnævnte head-up-display, adaptiv fartpilot, navigation, LED-forlygter og et omfattende sikkerhedsudstyr. Næste niveau hedder Sky, og her får man desuden udstyr som 18” aluminiumsfælge, varme i rattet, nøglefri adgang og et bakkamera. Går man hele vejen og vælger en Cosmo, forkæles man med udstyr som Bose audiosystem med 12 højttalere, adaptive LED-forlygter, lædersæder, elektrisk justerbart førersæde og elektrisk bagklap.

Priserne starter ved 260.000 kr.

Book en prøvetur